Om


Rønne Børneasyl er en lille hyggelig og privat integreret daginstitution.


Vi ligger i Rønnes gamle bydel, tæt på busser, havn, skov og byens liv. - Og her hos os arbejder en masse engagerede og omsorgsfulde voksne, som hver dag er klar til at tage imod alle børn med et smil.


I Rønne børneasyl er vi normeret til 64 børn.

20 vuggestuebørn fordelt på to grupper, ællinger og haletudser med fem faste voksne tilknyttet, ind i mellem er der desuden praktikanter og studerende.

I børnehaven er der tre aldersopdelte grupper, fiske gr.1 og gr.2 med de yngste børnehavebørn, med i gennemsnit 14 børn i hver gruppe og to voksne knyttet til hver. Svanegruppen er de ældste børnehavebørn og der er i gennemsnit 16 børn og to voksne knyttet til gruppen. Derudover er der også i børnehaven ind i mellem praktikanter og studerende.


Vi er en aktiv institution og alle børn i både børnehave og vuggestue er på tur en gang om ugen, i alt slags vejr. Både gå-ture, busture og cykelture med christianiacykler, er vi glade for at vi kan komme ud på hele øen med busserne som kun er 5 minutters gang fra vores hus; desuden er alle børn ude på vores legeplads hver dag.

Vi har en lille fin naturlegeplads, med en masse forskellige muligheder for både store og små; vi har hængekøjer, fodboldbane med kunstgræs, stor sandkasse, redegynge, hvor både store og små kan sidde/ligge, højt klatretårn og rutchebane, bålplads, løbecykler i forskellige størrelser og om sommeren når alt er grønt er der både, jordbær, hindbær, solbær og kirsebær i buske og træer.


Vi går op i en sund livsstil og har derfor en kostpolitik for børnene, som indebærer gode og sunde madvaner som følger med barnet fra vuggestue til skolestart. Vi har også maddage, hvor børnene kan være med til at skrælle, snitte, dufte og være med i hele processen fra butik til maden er klar på tallerknen.


Vi har en aktiv forældrebestyrelse, som har stor indflydelse i hverdagen i Rønne Børneasyl.

Vi samarbejder ligesom de kommunale insitutioner, med tale/hørekonsulenter, børnefysioterapeut, psykologer og kommunens ressourceteam, samt bruger "hjernen og hjertet" som er et elektronisk redskab til samtaler med forældre.

Vi forventer en høj forældre deltagelse til vores hyggelige arrangementer hen over året (dem kan I læse mere om i punktet: Lukkedage og arrangementer).


 

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at give børnene nogle gode og udviklende oplevelser mens de er hos os i Rønne Børneasyl.



Pædagogik

Personaet i Rønne børneasyl arbejder ud fra en anerkendende pædagogik. Kort forklaret handler det om at forstå og acceptere at man ikke altid ser tingene på samme måde som barnet. For at kunne være anerkendende, er det vigtigt at forstå, at vi ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd, både voksen og barn. Anerkendende pædagogik er vel ligeså meget et mennskesyn som det er en arbejdsmetode. Og det er vores mål at give barnet den fulde opmærksomhed, at vise at der lyttes. Vi er interesseret i at høre, hvad barnet har brug for at fortælle.

    Det er vigtigt stadig at sætte grænser hvis der sker en uacceptabel handling fra barnets side, men der skal stadig lyttes til barnets oplevelse og forklaring af sin handling. Det er først derefter at handlingen ikke er acceptabel for dig og stedet, men at du kan forstå følelsen eller tanken bag.


Fri for Mobberi

Fri for Mobberi er et antimobbeprogram til vuggestue/dagpleje, børnehave og indskoling, som Mary Fonden og Red Barnet står bag.

Fri for Mobberi er pædagogisk materiale til børn, men også til fagfolk og forældre. Materialet har til formål at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.

Fri for Mobberi er baseret på det nye mobbesyn, som bl.a. forsker Helle Rabøl Hansen repræsenterer: Der findes ikke onde børn, kun onde mønstre.

Fri for Mobberi er i dag ude i ca. 50 % af alle danske børnehaver og i ca. 40 % af alle skoler og SFO' er.

Fri for Mobberi består af en kuffert med pædagogiske redskaber som fx samtaletavler, massage, rytmik og bøger. Kufferten findes i tre varianter - en til vuggestue/dagpleje (lanceres 24/5), en til børnehave og en til skole/SFO.


Alle børnene i Rønne Børneasyl  er den del af "fri for mobberi"-kulturen. Det går ud på at  opøve børns sociale færdigheder og kompetencer. Børnene bliver øvet i at løse egne problemer ved at lære at se og forstå, hvad et andet menneske føler. De får værktøjer til at knytte venskaber på tværs af større grupper og lærer at indgå i større fællesskaber.  Det er en måde at sætte rammer for hvordan vi skal være sammen. Og hvordan er man en god ven.



Copyright © All Rights Reserved